KV25: 98 kommunalvalg, lav valgdeltagelse og rævekager - er det besværet værd?
man. 29. sep.
|Lokale U 101
Er der overhovedet en fremtid for lokalt selvstyre? Er det ikke vigtigere, hvad der sker på Christiansborg? Og hvem vinder kommunalvalget 2025? Roger Buch, centerleder og forskningslektor vil besvare spørgsmålene i sit oplæg, som lægger op til spørgsmål og debat.


Tid og lokation
29. sep. 2025, 17.30 – 19.15
Lokale U 101, Alsion 2, 6400 Sønderborg, Danmark
Om arrangementet
Kommunalvalgene i 2021 var et historisk kommunalvalg på mange måder. Det dårligste kommunalvalg for Socialdemokratiet i moderne tid. Det bedste valg for Det konservative Folkeparti siden Schlüter-tiden i 1980erne og det dårligste kommunalvalg for Venstre siden 1990’erne. KV21 vil dog især blive husket for at det udløste afgangen for DFs formand. Kommunalvalgene står nu igen for døren og der er som altid stor opmærksomhed omkring udviklingen i antallet af kandidater, valgdeltagelsen, selve valgresultatet og den efterfølgende konstituering med placeringen af borgmesterkæderne for de kommende fire år. Men er der overhovedet en fremtid for lokalt selvstyre? Er det ikke vigtigere hvad der sker på Christiansborg? Og hvem vinder valget.
Roger Buch, centerleder og forskningslektor, Ph.d. er en af landets mest brugte eksperter om politik, partier og valg. Han vil besvare ovennævnte spørgsmål i sit oplæg, som lægger op til spørgsmål og debat.
Dato: 29/9 2025
Tid: 17.30-19.15
Sted: Alsion, Sønderborg
Pris: 100 kr.
Arrangeret af Sønderborg Folkeuniversitet. Alle er velkomne.
Når du tilmelder dig Folkeuniversitetets foredrag, sker det gennem Place2book, som opkræver et reservationsgebyr. I tilfælde af at et foredrag aflyses, vil du få det indbetalte beløb tilbagebetalt – minus reservationsgebyret.
