Mellem rigdom og moral - den nederlandske guldalder
tirs. 03. mar.
|Lokale U 205
4 spændende kunstforedrag om de nederlandske kunstnere i 1600-tallet


Tid og lokation
03. mar. 2026, 15.30 – 18.15
Lokale U 205, Alsion, 6400 Sønderborg, Danmark
Om arrangementet
Birgitte Zacho er tilbage i Sønderborg Folkeuniversitet med sine levende og lærerige kunstforedrag. Denne gang vil hun fortælle om den nederlandske guldalder.
I midten af 1600-tallet oplevede den nederlandske kunstscene en utrolig blomstringstid. Det var en rig tid, hvor både handel og landbrug sikrede store formuer. Nederlandene kom bedre ud af tredive års krigen end nogen anden region. Og i modsætning til de fleste andre egne af Europa var det ikke enevældige konger, der satte dagsordenen, men et nyt handlende borgerskab. Her bliver der plads til kunstnere som Frans Hals, Vermeer og Rembrandt. Deres værker er et kig ind i en kultur, der også var splittet mellem deres rigdomme og deres protestantiske tro. I nye genrer som landskabsmaleri, genrebilleder og stillebener tematiseres moral og verdensorden, og portrætkunsten lader os kigge de mennesker, der formede denne tid, i øjnene.
I alt fire foredrag på hver 3 * 45 minutter
Det er endnu ikke afklaret, hvor i Sønderborg kurserne afholdes. Alle tilmeldte vil få besked, så snart stedet er fastlagt.
Dato: 3., 10., 17. og 24. marts 2026
Tid: 15.30 - 18.15
Sted: Alsion, Sønderborg lokale U 205
Pris: 600 kr.
Arrangeret af Sønderborg Folkeuniversitet. Alle er velkomne.
Når du tilmelder dig Folkeuniversitetets foredrag, sker det gennem Place2book, som opkræver et reservationsgebyr. I tilfælde af at et foredrag aflyses, vil du få det indbetalte beløb tilbagebetalt – minus reservationsgebyret.
